KARMAMEJU – Jeg elsker dig.

hudplejeprodukter

Ingen hemmelighed

Jeps. Det er efterhånden ingen hemmelighed mere, for nogen af jer.

JEG ELSKER KARMAMEJU, som er en førsteklasses serie af aromaterapeutiske hudplejeprodukter.

Jeg elsker hele deres duftunivers, som helt seriøst er mindst halvdelen af oplevelsen, og som er baseret på naturlige sansestimulerende dufte. (læs mere om duftene her https://karmameju.dk/blogs/guides-rituals/hvordan-pavirker-lugtesansen-os )

Jeg elsker at stå i badet om morgenen, række ud efter min Konjak Sponge (svamp) som hænger, fast, på brusehovedet blot ventende på at blive blødgjort under bruserens varme stråler, for derefter at blive sprøjtet til med NOW, en fantatisk rensegel fyldt med friske og opkvikkende citrusnoter.

Jeg elsker at køre svampen over mit ansigt, mange gange, i cirkler, ned ad halsen, på brystkassen, for til sidst at tage den op til næsen og indånde citrusduften (minimum 3 gange, som jeg har lært at selveste Karmameju-dronningen Mette) og mærke hvordan jeg vågner endnu mere, og blir klar til en ny dag.

 

KÅBEN

Jeg elsker at komme ud af badet og iføre mig den blødeste, og jeps igen er det KARMAMEJU, morgenkåbe, snuppe den store toilettaske med hele Karmameju-arsenalet, gå ind i stuen med det og åbne op for alle de lækre sager, der bare ligger og venter på at komme i hænderne og ansigtet på mig.

 

Vidunder-børsten eller et mini-facelift, som vi siger.

Jeg elsker min ansigstbørste RENEW, som jeg, på min helt egen facon og til Karmameju-Marias ærgelse, ikke heeeeelt efter bogen, kører rundt i ansigt og på hals. Og selvom jeg ikke følger den lille folders anvisninger, som jeg burde gøre, føles det stadig meget skønt, og bedre endnu, resultaterne ser jeg. Især ved puffy eyes om morgenen, er den en god lille sag at bruge. Men også om aftenen ved bekymringsrynken og de små fine linjer omkring øjnene, synes jeg virkningen ses. Vil du se hvordan det “rigtigt” skal gøres, så tryk på linket her https://www.youtube.com/watch?v=7eGnjM7ElcE

 

En nyhed

Jeg elsker at HERO er kommet på markedet. Det er en gel-lignende serum, der skal på før alt andet. Den hjælper til med at stabilisere din hud, den hjælper mod udtørring af huden og er i det hele taget en beskyttende lille kappe du ifører dig, for at passe på dig selv og din hud. PS: fik jeg sagt den også er god mod tørhed i hovedbunden?

 

Vil du have gløden tilbage?

Jeg elsker GLOW, som kommer efter. En ansigtolie jeg blot behøver et par dråber af. Mellem min fingre varmer jeg olien op inden jeg påfører det til ansigt og hals, og jeg kan se virkningen med det samme. Jeg får nemlig meget mere glød i ansigtet. Lidt som en lille rødmen. Den gode slags. Det er som om at alle de aktive ingredienser, er seriøst aktive, med det samme, og blot venter på et stykke hud de kan udøve deres lille GLOW-dance på.

 

Glemmer du også?

Jeg elsker min lille øjencreme, COUTURE, som jeg prøver at være god til at huske. For helt ærligt, så glemmer jeg den indimellem. Alt andet husker jeg. Men den lille creme, farer altså nogle gange vild i min store taske. Men når jeg finder den, bliver den forsigtigt duppet rundt om øjnene, præcis som damen i God Morgen Danmark gjorde det. Det er nemlig åbenbart “the way to do it”.

 

Ikke helt så frækt som det lyder…..

Jeg elsker at dyppe fingrene ned i min VELVET. OK det lyder måske en lille smule frækt. Det er det ikke. Ikke på den måde ihvertfald! Dyppe den i krukken. Uhhhh endnu værre. At dyppe fingrene i cremen. Arghhhh ikke bedre. I ved hvad jeg mener. Og denne her creme er perfekt til min tørre og ja, som det står på pakken, modne hud. Men det er så skønt. Det føles lidt som at få smurt flødeskum i ansigtet. Blødt og lækkert. Og min anbefaling er, ikke at spare på den.

Jeg elsker alt ved denne morgenrutine, og selvom det måske lyder som en ordentlig omgang :-), er det faktisk blot en rutine, som så meget andet, der ikke behøver tage alverdens tid.

Så lov mig at du næste gang, du siger farvel til en creme, en olie, en rens eller noget helt fjerde, vil give Karmameju en chance. Måske ender du også med at sige:

JEG ELSKER DIG.

PS: og hvis du er hurtig, og vil vide endnu mere om produkterne kan du jo trykke på linket her https://designbykalleshop.dk/kalender/, hvor du kan læse mere om vores kommende Karmameju-arrangement.

 

X
×
Skriv til os
Shop
Find vej